mandag den 9. januar 2012

Sms-aftaler

Jeg er stor fan af at sms'e. For det meste i hvert fald. Og jeg synes også det kan være en rar måde at lave aftaler på (fordi der kun er cirka 7 mennesker i verden jeg synes det er rart at snakke i telefon med). Men det går galt når man skal aftale noget med flere mennesker på én gang. Altså den samme begivenhed. For så er der to scenarier:
Enten er man mellemleddet som skal snakke og koordinere med alle de andre. Det er lidt stressende fordi der så tikker flere beskeder ind på en gang og min telefon i øvrigt har besluttet at det er okay, at den bruger 3 minutter på at sende en sms.
Alternativt er man en af dem ude på sidelinjen, hvor man så bare sidder og venter på afgørelsen og ikke aner hvor langt beslutningsprocessen er nået.

Nu er jeg jo temmelig meget et kontrol menneske så i virkeligheden passer det mig nok bedst at være koordinatoren. Men jeg bliver også bare så stresset og forvirret hver gang jeg sidder i den situation.

Men det bliver jo ikke engang bedre af at man ringer sammen for der skal jo stadig bruges et mellemled! Hvad er løsningen? Kan brevduer løse det her problem? Eller skal jeg bare fremover kun lave aftaler med én person?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar