Jeg har aldrig været fan af veninde-trekløvere eller hvad vi nu skal kalde dem. Jeg ender stort set altid med at føle mig udenfor (stort tak til mit selvværd som tilsyneladende leger gemmeleg med mig og nægter at sige kuk-kuk). Så det er jo bare superfedt at jeg skal bruge næste semester på at tage kurser sammen med slyngveninde 1 og 2. Der var engang hvor slyngveninde 1 og jeg hang sammen. Det var dengang det var sjovt at studere. Men jeg blev ligeså stille udskiftet for omkring et år siden. Og de fik ligesom understreget det ved at skrive bachelor sammen og 'glemme' at fortælle mig det. Og nu skal jeg så bruge hele næste semester på at føle mig fravalgt. Bliver sgu allerede helt ked af det ved tanken. Velkommen tilbage lede sorte sky over mit hoved og daglige tristhed.
Har på fornemmelsen at det ikke rigtig hjælper at råbe fornærmet at jeg altså valgte fag først og de bare efteraber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar