fredag den 6. januar 2012

SLAP AF!!

Fik endelig printet mit bachelorprojekt igår. Så idag efter arbejde skulle jeg jo så slappe af. For første gang i alt for lang tid. Sådan helt slappe af, hvor man trækker vejret dybt ned i maven og mærker efter hvad man har lyst til at lave. Men det er godt nok svært - der er jo tusind ting jeg havde lyst til (eller i hvert fald fire). Så jeg startede med en tur på Baresso med en veninde. Havde glædet mig hele formiddagen til en cafe latte. Men så kunne jeg ikke helt beslutte mig i køen og i ren panik endte jeg som altid med en iceblend. Ups.
Så kom vi også lige til at shoppe lidt (halløj overtræk, ses vi nu allerede igen?). Fik heldigvis begrænset mig temmelig meget så jeg købte da kun for 400kr (men det er jo så også 400 kr for meget, men shhh).
Men det var deeejligt at shoppe lidt almindeligt tøj uden en anledning. Og dejligt at tulle rundt i butikker med følelsen af lidt overskud (altså mentalt.. ikke økonomisk).

Så var der det med afslapningen herhjemme inden det går løs med istandsættelse af Chateau'et imorgen. Det nåede jeg ligesom ikke rigtig så langt med for tiden fløj bare fra mig. Men måske er det i virkeligheden det der sker når man slapper af?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar