Hold da magle hvor har jeg læst mange blogs de sidste par år. Og følger rigtig mange via Bloglovin hver eneste dag. Suger det simpelthen bare til mig.
Og har så tit ønsket at være en del af blogverdenen, men jeg er elendig til at kommentere for hver gang jeg prøver så ender jeg med at slette kommentaren igen. Jeg har også tidligere haft et par blogs, men de har ikke holdt mange indlæg for jeg får fuldstændig skriveblokade. Derfor forsøger jeg mig denne gang også med ikke at læse mine indlæg igennem før jeg poster dem. Hvilket så måske nok betyder at der sniger sig et par stavefejl ind her og der. Og så kommer der også til at mangle et hav af kommaer, kan I evt. selv indsætte dem, hvis I nu får dem her: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, (der skulle gerne være til et par indlæg).
Jeg håber, at jeg ved at starte på den her måde, hvor jeg ikke læser det igennem (og derved sletter hele indlægget igen), kan få kickstartet min skrivelyst. Og så satser jeg på at jeg om en uge/måned eller deromkring føler mig mere tryg ved at skrive, så jeg kan begynde på noget korrekturlæsning.
Jeg har også lidt et issue omkring anonym vs. ikke-anonym. For jeg kan jo egentlig bedst lide blogs, hvor jeg ved hvem afsenderen er. Og folk i blog-land må egentlig også gerne vide hvem jeg er. Bortset fra hvis det er nogen jeg kender i virkeligheden. Og det er jo så der problemet opstår, for dem der kender mig i virkeligheden vil jo nok godt kunne lure, at det her er min blog, hvis de falder over den? Jeg vil jo skrive om de ting der rører sig i mit liv og mit hoved.
Måske spekulerer jeg bare alt for meget over tingene..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar