mandag den 12. marts 2012

Nøgen og på vej til Jylland

Ville gerne have vist et fint billede af mit selskab den sidste time: en lækker cafe latte og et stykke gulerodskage (og mine lektier). Men altså jeg kom jo ligesom til at spise/drikke det. Og i øvrigt har jeg ikke mit kamera med mig. Og jeg har typisk nok glemt min oplader til telefonen derhjemme, hvilket er virkelig smart når jeg nu ikke kommer hjem i aften og min telefon allerede er under halv strøm. Så min telefon har været slukket de sidste par timer (GYS!).
Er fælt afhængig af den lille fætter og glæder mig som et lille barn til om et par uger hvor den bliver skiftet ud med en længe længe ønsket iPhone.
Så pt føler jeg mig lidt nøgen uden telefonen, mens jeg krydser fingre for at min veninde ikke har fået tidligere fri og derfor prøver at få fat i mig. Vi skal mødes i toget om tre kvarter for at tage vestpå og overnatte inden dagen imorgen står på et kort Jyllandsbesøg i forbindelse med studiet (ps. jeg gider virkelig ikke).

Håber jeg har fået ladet godt nok op den sidste time med kaffe og alenetid..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar